Flerfagsvinduer i mansard skal fremstå med hvidmalede småsprossede vinduer, som oprindeligt.
De høje mansardvinduer er forsynet med tagrende med et sideført nedløb, der sørger for at regnvandet bliver ledt ned til tagrenden ved mansardens nederste kant så det undgås, at vandet slår ind på vinduet.
Ved udskiftning af eksisterende jernvinduer, skal nye vinduer i størrelse og udførelse være i overensstemmelse med bygningens karakteristika.
Se også FAB’s linksamling for producenter og rådgivning.
Se videoer om viduesarbejder på Byggefilm.
Køkkenvindue i mansard
Til køkkenvinduet i mansarden knytter der sig en interessant lille hændelse i byggeriets forløb:
Da arkitekternes tegninger til husene første gang blev fremlagt for byggeforeningen den 2. februar 1899, er køkkenmansardvinduet tegnet som et 6- eller 9-ruders støbejernsvindue.
Byggeriet begyndte den 1. april 1899, men blev standset brat af storlockouten den 19. maj – lockouten ophørte den 5. oktober samme år og byggeriet fortsatte.
Ved en ekstraordinær generalforsamling den 11. december 1899 kan man i referatet læse: “hr. Møller spurgte om ikke det grimme køkkenvindue kunne erstattes med et af træ. Flere talere protesterede imod den pris på 64 kr. og 80 øre, som entreprenøren havde forlangt for at forandre det” (pkt.2, s.143).
Ved den følgende generalforsamling den 6.februar 1900 ”Vedtoges det at køkkenvinduet på 1ste sal der er af jern skulle erstattes med et af træ…” (pkt.9, s.154).
Da den 1. indflytning fandt sted omkring 1. april 1900, må man antage at ingen af husene har haft de oprindeligt projekterede jernvinduer i køkkenet på 1. sal og at alle husene er opført med det karakteristiske 2-fagsvindue af træ. Der vides foreløbig intet om arkitekternes holdning til denne hændelse eller hvem, der har tegnet det ”nye” vindue.